Aktiviteterne i aktivitetsdimensionen bør afspejle de faktiske aktiviteter i jeres institution. I bør derfor sikre, at aktivitetsdimensionen løbende opdateres, så værdierne i dimensionen er retvisende ift. de aktiviteter, der i praksis varetages af jeres institution. For at sikre dette, kan processen for opdateringen af dimensionerne beskrives i jeres budgetteringshåndbog, hvis I vælger at anvende en sådan.
Det betyder, at dimensionen ofte vil være kendetegnet ved en vis foranderlighed.
Dimensionens værdier omhandler typisk relativt detaljerede størrelser (opgaver). Dimensionen har derfor ofte størst styringsrelevans for decentrale budgetansvarlige.
Sikrer man en hensigtsmæssig kobling mellem aktivitetsdimensionen og dimensioner, der primært har styringsrelevans på centralt niveau - fx produkt-dimensionen eller formålsdimensionen - kan man med derfor understøtte koblingen mellem det centrale og decentrale styringsansvar. Inspiration vedrørende anvendelsen af aktivitetsdimension omhandler som følge heraf primært dimensionens relation til andre dimensioner.
Relation til andre dimensioner
En central styringsgevinst kan opnås, hvis en given aktivitetsværdi kun er koblet til én dimensionsværdi i produkt-dimensionerne eller formålsdimensionen.
To eksempler på dimensionskoblinger, der kan være ufordelagtige:
To eksempler på dimensionskoblinger, der kan være fordelagtige:
Koblingerne i ovenstående figur er primært relevant, hvis den understøtter ansvarsdelingen mellem den centrale styring (økonomifunktionen) og den decentrale styring (decentrale budgetansvarlige). Hvis det ikke er tilfældet, kan koblingen være udtryk for redundans i dimensionerne - jf. beskrivelsen af redundanstest.
Den styringsgevinst, der opnås er, at det bliver langt nemmere at spore, hvordan de enkelte aktiviteter føder ind til et konkret formål/produkt i jeres institution. Det vil derfor være nemmere at identificere, hvilke aktiviteter der fx skal opprioriteres, hvis et givent formål (en given effekt) eller et givent produkt skal styrkes, og vice versa. Det bliver med andre ord nemmere at koble de faglige prioriteringer og den faglige styring til økonomistyringen.
Følger I inspirationen vedrørende anvendelsen af sted-dimensionen også, bliver det desuden nemmere at placere ansvaret. Hvem i jeres institution skal fx gøre en ekstra indsats for at forbedre en given aktivitet, som derved kan styrke et konkret formål (en konkret effekt) eller et konkret produkt?
Aktiviteter, der har iboende tværgående karakteristika, bør undtages anbefalingen om at koble aktiviteterne til ét formål/produkt. Det kan fx være aktiviteter som 'ledelse og administration', 'procesoptimering', 'kursusdeltagelse' osv.
Som udgangspunkt bør dimensionsværdierne i aktivitetsdimensionen kun kobles til ét formål eller ét produkt. Begrundelsen er, at I derved kan anvende den "overskydende" dimension til at styre på tværs af de øvrige dimensioner. Vælger I eksempelvis at koble dimensionsværdierne i aktivitetsdimensionen til ét formål, kan dimensionsværdierne i produktdimensionen anvendes på tværs af aktiviteter og formål.
For at sikre, at aktivitetsdimensionen afspejler faktiske aktiviteter i jeres institution, anbefaler Økonomistyrelsen, at I - i budgethåndbogen - beskriver en fast procedure, der sikrer, at aktivitetsdimensionen - inklusiv tidsregistreringskonti mv. - løbende opdateres.
Dimensionerne på Finansministeriets Økonomisk Administrative vejledning (ØAV)
Finansministeriets tidligere beskrivelse af dimensionerne findes på ØAV 'Opstillinger af dimensioner'.
Tilbage til dimensioner