Bevillingsdisponering
Budgettering og opfølgning på bevillingsforbruget er en helt central opgave i institutionernes finansielle styring.
Den ene del omhandler den eksterne budgettering på Finansloven og opfølgning i form af bidrag til ministerområdets rammeredegørelser. Her er opgaven at udmønte budgettet og følge op på det samlede overordnede omkostningsniveau for institutionen, så den ramme institutionen har fået tildelt, overholdes.
Den anden del indebærer, at der også i opfølgningen følges særskilt op på fx likviditetstræk, lønsumsforbrug mv., hvor der gælder særlige regler for disponering.
Med cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning er der krav til, at institutionerne skal udarbejde et periodiseret grundbudget, som godkendes af departementet. Kravene i cirkulæret omhandler bevillingstyperne statsvirksomhed, driftsvirksomhed, anlægsbevilling og reservationsbevilling.
Registrering, opfølgning og kontrol
Velfungerende finansiel styring indebærer, at institutionen kan aflægge måneds-, kvartals- og årsregnskab, der er korrekt og retvisende. Det betyder blandt andet, at institutionen aflægger regnskabet til tiden, og at regnskabet er fuldstændigt og i overensstemmelse med reglerne (se Regnskabsbekendtgørelsen § 34-38).
I cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning fastsættes der krav om, at institutionerne skal udarbejde måbedlige budget- og regnskabsopfølgninger med afvigelsesforklaringer samt udarbejde en periodiseret prognose efter 1., 2., og 3. kvartal.
Videreudvikling af den finansielle styring
En forudsætning for videreudvikling af den interne finansielle styring er, at omkostninger/finansielle midler regelmæssigt kan opgøres fordelt på organisatoriske enheder, aktiviteter, produkter og ydelser. Læs mere herom under aktivitets- og ressourcestyring.
Derudover kan du læse mere om emnet i Moderniseringsstyrelsens inspirationsmateriale til finansiel styring.