Afgifter og gebyrer kan kun opkræves med hjemmel i eller i henhold til lov eller tekstanmærkning.
2.3.1.1 Taksten for afgifter og gebyrer af skattemæssig karakter
Hvor afgifter og gebyrer er fastsat således, at indtægten overstiger de omkostninger, der er forbundet med det pågældende afgifts- eller gebyrbelagte område, skal afgiften eller gebyret fastsættes i loven.
2.3.1.2 Taksten for andre afgifter og gebyrer
Taksten for andre afgifter og gebyrer skal, medmindre andet er bestemt, fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende afgifts- eller gebyrbelagte område, således at der tilstræbes balance over en 4-årig periode.
Der henvises til vejledning om prisfastsættelse som er optaget i ØAV.