Driftsrammen omfatter de statslige nettoudgifter til lønninger og øvrige driftsudgifter, f.eks. køb af varer og tjenesteydelser, erhvervelse af materiel, vedligeholdelse og skatter mv. Herudover omfatter driftsrammen driftsindtægter.
Driftsrammen sætter en øvre grænse for, hvor store udgifter der i finansårets løb kan afholdes på de områder, der er omfattet af driftsrammen.
I det omfang ministerierne forventer, at nye initiativer vil føre til nye udgifter for staten eller have kommunaløkonomiske konsekvenser, skal der inden for driftsrammen afsættes reserver til at dække disse udgifter.
De økonomiske konsekvenser af sådanne initiativer optages på budgetregulerings- eller reserveposter under driftsrammen med henblik på senere udmøntning ved forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget.
Driftsrammen består først og fremmest af hovedkonti, der er opført på finansloven som driftsbevillinger og statsvirksomhed. Derudover placeres endvidere visse hovedkonti af bevillingstypen anden bevilling og reservationsbevilling under driftsrammen.