Generelt gælder, at regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år fra udgangen af vedkommende regnskabsår, med mindre en længere frist fremgår af andre bestemmelser.
De enkelte regnskabsførende institutioner skal i deres regnskabsinstruks beskrive, hvorledes de opbevarer deres regnskabsmateriale.
Arkivering hos ØSC
Posteringsbilag, som indsendes elektronisk til ØSC, opbevares i elektronisk arkiv hos ØSC i henhold til gældende regler for opbevaring af regnskabsmateriale – jf. ovenfor. Kassation sker efter aftale indgået mellem Statens arkiver og Moderniseringsstyrelsen.
Arkivering hos institutionen
Underbilag skal som hovedregel opbevares i institutionen.
Der henvises i øvrigt til: Vejledning om indsendelse af regnskabsbilag til ØSC (pdf) (pdf, 52,4 KB).