Bistand

Moderniseringsstyrelsens kontaktpersoner vil stå til rådighed med rådgivning og sparring. Herudover har Moderniseringsstyrelsen udarbejdet vejledninger, der skal hjælpe styrelser og departementer gennem implementeringen.

Moderniseringsstyrelsens bistand til ministerområderne består af to dele:

• Bistand til departementerne via en fast kontaktperson for hvert ministerområde
• Vejledningsmateriale til brug for implementeringsforløbet

For hvert ministerområde er der udpeget en fast kontaktperson i Moderniseringsstyrelsen. Kontaktpersonen vil på et opstartsmøde for implementeringen foretage en udførlig introduktion til de nye krav til økonomistyring for departementets implementeringsansvarlige og virksomhedernes tovholdere.

Kontaktpersonen følger desuden implementeringen på ministerområdet gennem møder med den implementeringsansvarlige og sikrer, at specifikke forespørgsler fra ministerområdet til implementeringsforløbet og/eller de enkelte krav adresseres.

Se oversigt over kontaktpersoner her (pdf) 

Moderniseringsstyrelsen har udarbejdet to vejledninger, der skal bistå virksomhederne med implementeringen af de nye krav.

Find vejledningerne her