Ansvar og roller

Her kan du læse om ansvar og roller under implementeringen af de nye krav til god økonomistyring for 2012.

Det er Moderniseringsstyrelsens ansvar at:

  • Planlægge det samlede set-up for implementeringen i staten
  • Stille vejledningsmateriale til rådighed for departementernes og virksomhedernes implementering
  • Stille en kontaktperson til rådighed pr. ministerområde, som introducerer de nye krav til økonomistyring for ministerområdet og som følger implementeringen og sikrer, at specifikke forespørgsler fra ministerområdet til implementeringsforløbet og/eller de enkelte krav håndteres

Læs mere om kontaktpersonerne samt anden bistand fra Moderniseringsstyrelsen her 


Det er departementets ansvar at:

  • Udpege en implementeringsansvarlig for ministerområdet
  • Sikre den overordnede implementering af de nye krav til økonomistyring i koncernens virksomheder inden for de afsatte tidsfrister
  • Sikre den løbende opfølgning og styring af implementeringen på ministerområdet
  • Udarbejde et samlet grundbudgetnotat for ministerområdet

 

Det er virksomhedens ansvar at:

  • Udpege en tovholder, som kan drive implementeringen af de nye krav til økonomistyring i virksomheden
  • Udarbejde grundbudgetnotat for virksomheden, der skal godkendes af departementet og indgå i departementets samlede grundbudgetnotat for ministerområdet

Læs mere

I vejledningen Kom godt i gang med de nye krav til økonomistyring i 2012 kan du læse mere om ansvar og roller i forbindelse med implementeringen af de nye krav til god økonomistyring. Hent vejledningen her