Om Digitaliseringsstyrelsen


Finansministeriet har fået ny organisering. Det betyder blandt andet, at der er etableret en ny styrelse: Digitaliseringsstyrelsen, som overtager opgaver fra Økonomistyrelsen og dele af det nu nedlukkede IT- og Telestyrelsen.

Digitaliseringsstyrelsen samler ekspertise fra IT- og Telestyrelsen og Økonomistyrelsen for at styrke digitaliseringen af den offentlige sektor. Digitaliseringsstyrelsen skal bidrage til, at strategierne føres ud i livet til gavn for borgerne, og at gevinsterne ved at bruge de nye digitale muligheder høstes.

Tidligere direktør i Økonomistyrelsen, Charlotte Münter, er ny direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

De to nye styrelser – Moderniseringsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen – blev etableret med virkning fra 31. oktober. I første omgang er medarbejdernes opgaver og kontaktinformationer uændret.

Se mere information fra Digitaliseringsstyrelsen på det tidligere IT- og Telestyrelsens hjemmeside www.itst.dk.